God kommunikation er vigtigt i dit job. Du har dog allerede forstået, at der er mange måder at kommunikere på. Og du ved også, at, alt efter hvordan du skal kommunikere, så er der forskellige instrumenter, værktøjer og hjælpemidler, som du kan tage i brug. Der er kropssproget, som er vigtigt i den verbale og ’face-to-face’ kommunikation. Der er det skrevne sprog, som vi bruger i e-mails, og der er sproget, som vi anvender på de sociale platforme. Der er således regler – uskrevne regler – for, hvad vi må og gør. Fx så sender vi ikke en mail til en advokat, der er fyldt med emojis. Det virker useriøst på modtageren (advokaten). Vi skriver helst heller ikke med store bogstaver i en mail til en kunde. Store bogstaver signalerer jo, at vi råber. Det kan misforstås – og når vi taler om kommunikation på skrift, så er det os, som afsendere, der har ansvaret for, at den besked, eller det, vi vil sige, bliver forstået korrekt.
Sociale platforme
Når vi bruger de sociale platforme, er der måske lidt mere ’frihed’: Vi kan bruge emojis, der signalerer et humør, en situation eller en følelse. Vi kan også skrive lidt mere ’frit’, idet det ikke bliver så let misforstået, hvis vi bruger store bogstaver. I de fleste tilfælde bliver det ofte slået hen som uvidenhed, hvis vi kommer til at bruge store bogstaver, selvom vi egentlig ikke råber. ”Hun kom nok til at trykke på den der lås, der sikrer, at vi bruger store bogstaver – ved en fejl” bliver der tænkt.
Der er både frihed – og begrænsninger i den skrevne kommunikation. Og det kan sommetider være meget irriterende at læse et indslag, der er fyldt med emojis. Omvendt kan det også være irriterende at læse en lang tekst – en mur – der er fyldt med fremmedord, indskydninger, og som ofte flyder ud i tangenter, som det gør det umuligt at forstå budskabet. Budskabet skal bare over bordet! Kommer det ikke det, så er vi ude i forkert kommunikation, og kan lede til katastrofer.
God præsentationsteknik
Derfor er det vigtigt, at vi forstår, hvem vi gerne vil kommunikere med – og hvordan vi skal gøre det på den bedste og mest effektive måde. Det er bestemt ikke nemt. Men et kursus i præsentationsteknik – se her kan være løsningen til at forstå, hvordan vi kommunikerer bedst. Sådan et kursus handler nemlig ikke kun om hvordan du bruger bestemte applikationer bedst muligt til at få dit budskab præsenteret, så alle kan forstå det. Det handler oftest meget mere om, at du skal indse, hvem du er – før du kan forstå din målgruppe. Jo, du får tips og gode råd til, hvordan du kan filtrere budskabet, så det står soleklart på fx en PowerPoint‐præsentation. Men du får meget mere at vide om psykologien, der kommer ind i spil, når du står foran en gruppe, som skal høre på dig. Er du modig og underholdende – er du genert og tilbageholdende? Du vil få hjælp, tips og råd til, hvordan du selv kan arbejde videre med dine svage punkter – og forstærke dine stærke punkter.
Konflikter mellem mennesker
I alle relationer, hvor der indgår mere end et menneske, vil der opstå en konflikt. På et eller andet tidspunkt. Det er simpelthen uundgåeligt. Hvis der ikke opstår konflikter, så er vi blevet til robotter. Konflikter opstår, nemlig fordi vi tænker og forstår på forskellig vis. Vi har forskellige holdninger til problemstillinger i vores tilværelse, vi har forskellige, personlige historier, der påvirker vores valg. Det lyder utroligt eksistentialistisk. Det er det måske. Men sådan er det bare – og vi kan ikke altid helt være herre over vores valg, beslutninger eller holdninger.
Lære kunsten at lytte
Men vi kan lære at lytte til andre menneskers holdninger og begrundelser for, hvorfor de gør, som det gør. Og det skal vi lære, hvis vi gerne vil løse de konflikter, vi kommer ud i. At lytte er ikke det samme som at indrømme, at du har taget fejl, eller at der er noget galt i din holdning. At lytte er din indgang til at få en konstruktiv dialog med den – eller dem – som du er i konflikt med. Og det kan være meget værdifuldt at lære at lytte. Nu er det sådan, at en stor del af vores identitet formes via vores arbejdsliv, og netop i arbejdslivet vil vi ofte rende ind i konflikter. Det kan være på både det personlige plan med en kollega – og det kan være på det professionelle plan – med den samme eller en anden kollega. Og især i arbejdslivet skal vi sørge for at løse konflikterne, inden de udvikler sig til uløselige problemer. At lytte er måske det mest værdifulde værktøj, du kan bruge i en konflikt på arbejdspladsen. Du vil nemlig bedre kunne forstå, hvis modparten bare har stirret sig blind på sin sag – eller om der virkelig er værdi i de argumenter, der bliver fremført overfor din side.
Konflikter på arbejdspladsen
Det er aldrig nemt at løse konflikter på en arbejdsplads. Og derfor er der mange mennesker, der vælger at tage på kursus i konflikthåndtering. Ikke kun fordi konflikter skal løses – også for deres egen skyld. Har du ikke også prøvet at blive fanget i en konflikt, som egentlig ikke vedkommer dig, men som du bare ikke kan undgå at blive en del af? Det er en ubehagelig situation. Den er ødelæggende for et godt arbejdsklima – sådan imellem kollegaer – og det går i den grad ud over effektiviteten, når der er konflikter på arbejdspladsen. Et kursus i konflikthåndtering giver os nemlig instrumenter, vi kan bruge, når vi befinder os i en konflikt – se de 10 gode råd her.
Vi lærer ikke kun at lytte til modparten og bruge dennes argumenter på en konstruktiv måde. Vi lærer også om, hvordan vores egen holdning kan tolkes – ikke kun de udtalte argumenter bliver analyseret – også vores kropssprog, som vi mere eller mindre ubevidst anvender, når vi befinder os i en konflikt, bliver analyseret. Og det kan være værdifuld viden at kunne aflæse, om modparten er i forsvar eller angrebshumør. Kan vi fx se, at en modpart er i forsvar, bør vi hjælpe den til at løse op og forstå, hvordan vi sammen kan løse problemet. Der er ingen grund til at optrappe konflikter.