Gaver til folket

Det var en virkelig behagelig samtale, jeg havde med en dame, som jeg havde besøg af i min virksomhed i går. Hun ringede til mig for nogle dage siden og bad om et møde, idet hun gerne ville tale med mig om muligheden for, at jeg ville blive en af sponsorerne på et projekt, som den forening, hun er formand for, har i støbeskeen.

Projektet handler om at indsamle julegaver til børn i fattige familier, og damen fortalte mig, at foreningen allerede havde tilsagn fra en lang række andre sponsorer, så de faktisk var sikre på at kunne få indsamlet mindst et par hundrede gaver til næste jul.

Hendes ærinde hos mig var så, om jeg ville sponsorere diverse ting til gaveindpakning, for hun ville jo gerne have, at gaverne til børnene skal pakkes pænt ind, og det arbejde vil foreningens medlemmer så påtage sig. Da min virksomhed er en papirhandel med både en gros-salg og detailsalg, var det da helt naturligt, at hun henvendte sig til mig med det ønske.

Som udgangspunkt vil jeg bestemt gerne give en hjælpende hånd til den type formål, så jeg var på forhånd velvilligt indstillet, og min velvilje blev helt afgjort ikke mindre af, at damen fortalte mig om foreningens arbejde, som stort set udelukkende handler om at hjælpe forskellige mennesker, der har hjælp behov.

For mit vedkommende vil det også være ganske nemt at hjælpe med noget, for sådan noget som gavepapir med julemotiver er der faktisk mode i, så jeg oplever hvert år efter jul at stå tilbage med et lager, som jeg ikke kan regne med at slippe af med til den næstfølgende jul. Rent faktisk er jeg hvert år i den situation, at jeg må sende en hel del gavepapir til forbrænding.

Men foreningen efterspurgte også nogle papæsker i forskellige størrelser, hvilket jeg da også gerne vil sponsorere. I den sammenhæng må jeg så se i øjnene, at der bliver tale om en foræring fra min side, for den slags papæsker risikerer jeg ikke at brænde inde med.

Det samme gælder de ruller af bobleplast, som foreningen også skal bruge til emballeringen af gaverne. Det er nødvendigt, da en del af gaverne skal sendes til modtagerne og derfor nødvendigvis skal emballeres forsvarligt.

Men nu er bobleplast faktisk en ret billig vare, så det rammer mig ikke specielt hårdt økonomisk at forære den slags væk, selv om jeg naturligvis heller ikke ligefrem risikerer at stå tilbage med en form for overskudslager af det.

Damen fra foreningen spurgte også, om jeg kunne levere nogle kuverter til de breve, som det er deres plan at sende til modtagerne sammen med gaverne. Hun understregede, at typen af kuverter sådan set var helt ligegyldig, da brevene skal pakkes ind sammen med gaverne.

Jeg svarede hende nu, at jeg selv synes, at det skal være ordentlige og pæne, hvide kuverter, selv om de er lidt dyrere end de helt billige i tyndt, brunt papir, og da der trods alt kun er tale om et par hundrede gaver, overkommer jeg såmænd nok den udgift.