Jeg er rasende på min far. Han har altså en meget mærkelig form for humor. Lige nu vil jeg gerne have et gevær og skyde ham i benet. Hans humor har virkeligt fået mig helt ud i tovene af arrigskab. Jeg er ved at flytte hjemmefra. Jeg ved godt, at han ikke bryder sig om, at jeg flytter hjemmefra. Men han må altså indse, at jeg har mit eget liv. Jeg har længe villet flytte hjemmefra. Min mor forstår mig godt. Som 25-årig skal man altså videre i sit liv. Ikke hænge derhjemme i mors skørter eller fars bukser. Så da jeg fik et job i Hobro, så fik jeg også chancen for at flytte. Og selv om jeg godt ved, at mine forældre – og især min far – er kede af, at jeg flytter, så skal jeg altså afsted. Også selvom jeg ved, det sårer dem.
Hobro flyttefirma
Derfor er det heller ikke særligt sjovt at blive spurgt, om man vil have hjælp til flytningen. Bare så for at få at vide, at så kan man bare finde et flyttefirma i Hobro, som kan komme og samle mine få ejendele sammen. Det var sådan, min far sagde til ham. Han syntes selv, at det var meget morsomt. Sådan lige at stille et håb op foran mig. Et håb om at få lidt hjælp til selve flytningen. Det ville faktisk være rart. Men så får jeg altså bare at vide, at jeg selv kan finde flyttefirmaet og lave mine egne arrangementer. Jeg synes ikke, det er sjovt.
Så jeg gjorde faktisk lige det, min far sagde: Jeg fandt et flyttefirma i Hobro, som kommer om 2 timer og henter min seng, mit skrivebord, min reol og to lamper. Det er alt, hvad jeg har af møbler. De får altså også et par flyttekasser med. I dem ligger mine bøger og det meste af mit tøj. Og når de har læsset de få ting ind i flyttebilen, så er det bare noget med at komme afsted. Væk fra min far og hans besynderlige humor.
Jeg har fortalt min far, at han bare skal holde sig væk. Jeg behøver ikke hans hjælp. Jeg skal nok også selv finde ud af at få hængt den ene lampe op. Den anden er bare en bordlampe, så det er bare noget med at finde en stikkontakt til den. Og jeg skal slet ikke låne penge af ham. Det regner han sikkert med. Jeg skal nok selv betale flyttefirmaet for deres arbejde. Mit job giver mig jo en stabil indkomst.
Efterhånden som tiden nærmer sig, for at flyttemændene kommer, begynder jeg at slappe af. Er ikke længere, så sur på min far. Koncentrerer mig om at pakke bøger og tøj ned. Pakker også min kuffert med lidt tøj. Og læsser min pc ind i min lille bil. Det ringer på. Det er flyttemændene. Jeg viser dem ind på værelset og forklarer, hvad de skal tage med. De flytter tingene ind i lastbilen. Vi er klar til at køre. Jeg råber farvel og går ud til min bil.
Større bolig heldigvis
Min kæreste og jeg har endelig besluttet os for at købe en større bolig. Vi har meget lidt plads, og vi kan godt mærke, at det slider lidt på os. Vi har brug for, at vi kan være i enrum. Hver især. Vi tror, at det vil være sundt for os ikke at sidde op og ned af hinanden hele tiden. Tiden, hvor vi begge to skulle arbejde hjemmefra, har jo været en prøvelse for os. Det, at vi begge to skulle sidde ved det samme spisebord og passe hvert vores arbejde, var svært.
Dels gik det ud over koncentrationsevnen. Det gik sandelig også ud over effektiviteten. Og den dårlige samvittighed, man får af at føle sig ukoncentreret og ineffektiv, den blev naturligvis ført over på vores forhold. Skænderierne blev hyppigere, og ofte opstod de af helt latterlige årsager. Kærlighed er dog stærk. Og vores vilje til at finde tilbage til et godt forhold blev støttet af vores kærlighed. Vi arbejdede os igennem de svære måneder og er nu der, hvor vi kigger efter større boliger. Vi har ikke helt bestemt os endnu for, hvor og hvordan. Skal det være en større lejlighed, eller skal det være et hus med have? Vi ved bare, at vi gerne vil bo et sted, der ligger bekvemt for os begge to. Vi er jo begyndt at gå på arbejde igen. Så det ideelle vil være at finde en bolig et sted, der ligger sådan nogenlunde midt imellem vores jobs.
Har opmagasinering i Århus lige nu
Jeg har dog også en idé om, at jeg endelig vil kunne få plads til nogen af de ting, som jeg har stående til opmagasinering i Aarhus, som jeg kommer fra. Jeg efterlod dem i Aarhus, fordi der simpelthen ikke var plads til tingene i vores nuværende bolig. Og dengang vi flyttede sammen, var vi ikke så sikre på, at vi skulle blive ved med at bo sammen. Det var sådan et eksperiment, vi lavede. Men det har jo vist sig, at vi skal blive ved med at bo sammen. Ja, vi har da også talt om at stifte familie. Så det her med en større bolig er et godt skridt videre.
Lige nu, mens vi leder efter bolig, så har vi også bestemt, at vi tager til Aarhus i næste weekend. Dels for at fortælle mine forældre om vores planer. Men også fordi jeg gerne lige vil tjekke, at alle tingene, som står til opmagasinering der, er ok. Og så dels fordi vi lige skal se, hvor store de ting, jeg har, er. Jeg kan jo ikke huske målene på skabet og bordet. Eller min seng. Det er det første lille, spæde skridt.
Når vi så har fundet en større bolig, så er der ikke andet at gøre end at ringe til flyttefirmaet i Aarhus og fortælle dem, at de skal bringe tingene herover til mig. Til den tid er vi sikkert allerede kommet på plads i den nye bolig. Så ja, alt peger på, at vi kommer ind i en meget bedre periode. Et nyt liv, med planer og tilstrækkeligt med plads!