Kender du det, man sidder og zapper frem og tilbage mellem alle ens TV-kanaler. Man venter. Men venter på hvad? På at ens yndlingsprogram på mirakuløs vis starter af sig selv? Løsningen for mange vil her være at åbne en streamingtjeneste – såsom Netflix – og fortsætte på den serie, som man aldrig fik set færdig. Spørgsmålet er dog, om den løsning simpelthen er for nem. Har vi måske ikke godt af nogle gange at kede os, føles os udfordret – ja i det hele taget, at ikke alting bare flyder, som det skal.
TV og underholdning er ved at blive en helt anden størrelse, end man traditionelt vil tænke det. I dag sidder man ikke længere og venter i reklamepausen – nej den spoler man bare igennem. Og det ser næsten ud som om, at der slet ikke eksisterer et mætningspunkt for, hvor mange film og TV-serier, man kan se. Forbrugeren vil frit kunne vælge, hvad de skal se og hvornår, de skal se det.
Den tendens har allerede givet genklang hos TV-udbyderne, hvor man kan købe en TV grundpakke og derudover selv frit blande mellem andre TV-kanaler og streamingtjenester (se eksempel på individualisering vedr. TV her).
Passiv underholdning er det nye sort
Film, dokumentarer, serier osv. er populært som aldrig før, og forbrugerne er hårde dommere, som ikke spilder deres kostbare tid på hvad som helst. Underholdning skal derfor kunne noget, som ikke har været ligeså nødvendigt tidligere – det skal fange din opmærksomhed, og det skal det fra første sekund.
Derudover bruges underholdning også anderledes i dag, end bare for 15 år siden. Man behøver ikke nødvendigvis sidde hjemme i stuen foran fjernsynet for at se en film. I dag kan forbrugere bruge 20 minutter på at se et afsnit af for eksempel deres yndlingsserie, mens de venter på den næste bus. Ligesom alt andet, der, trin for trin, er blevet en del af smartphones, flytter film, serier og andet ”passiv” underholdning over på de mobile enheder – mobiler og tablets.
Der er hård kamp om forbrugernes tid og opmærksomhed, så det handler om at være tilgængelig, lige når de har brug for det. I samme ombæring handler det dog også om, at forbrugeren hurtigt kan kaste sin opmærksomhed på noget andet – og så forhåbentligt vende tilbage til den passive underholdning senere.