Nu nærmer jeg mig den alder, hvor huden ikke er så elastisk og spændstig længere. 60 år. Ja, som de siger : just 55 pushing 60. Og jeg kan se det – især på mit ansigt og mine hænder. Huden hænger lidt hist og her. Rynkerne, selv om det ikke er mange – er ved at blive dybere, og øjenlåget er lidt slapt. Måske er jeg forfængelig, men ved du hvad? Det synes jeg, er helt ok. Jeg er i god form, og mange mennesker, jeg møder, kan simpelthen ikke forstå, at jeg er over 55. De siger jeg, ligner en på 45. Og det er jo dejligt. Det vil jeg gerne blive ved med at høre.
Måske skal jeg have Botox?
Jeg har tænkt lidt på at få lavet noget botox omkring øjnene. Men jeg ved ikke helt, hvad det er, der er galt. Jeg kan faktisk godt lide de der grinerynker, der er ved at bryde frem. Derfor har jeg været henne og besøge en kirurg, som ved meget om kosmetiske indgreb omkring øjnene. Vi diskuterede frem og tilbage, fordi der er mange forskellige muligheder for at komme til at se frisk ud. En af dem er botox. Det var den oprindelige idé, jeg havde. Men det frarådede lægen, jeg talte med. Han foreslog, at vi skulle lave en filler, og en øjenlågsoperation.
Filler og løft af øjenlåg
Han forklarede mig, hvorfor han foreslog en filler: En filler vil hjælpe til, at rynkerne omkring øjnene bliver reduceret. Men en filler er ikke permanent. Den skal ligesom fornyes. Han talte varmt for øjenlågsoperationen, fordi han mente, at det var dér, mit problem er størst. De lidt tunge øjenlåg, jeg har, gør, at jeg ser træt ud. (Også selv om jeg ikke er det.) Ved at fjerne lidt af den overflødige hud vil øjenlåget ligesom rette sig op, og det vil resultere i, at jeg får et mere ’vågent’ udtryk. Og det er ikke dyrt – se disse priser på operationerne: https://tku.dk/priser-oejenlaagsoperation/
Det skal altså overvejes
Nu har jeg aldrig ligget på et operationsbord, så tanken om at blive opereret er lidt skræmmende. Lægen fortalte mig, at der ikke er nogen grund til bekymring. Operationen foregår med lokalbedøvelse, og jeg vil ikke kunne mærke noget. Jeg vil heller ikke få et ar på øjenlåget, fordi han bruger en særlig teknik til at sy huden sammen, efter at han har fjernet den overflødige hud. Det kaldes for suturteknik, og syningen sker under huden, så stingene ikke kan ses. Og man får ikke ar af den. Han viste mig før-og-efter-billeder fra tidligere operationer, han har udført med den teknik. Patienterne, han har behandlet, så virkeligt meget yngre og mere levende ud. Og rigtigt nok: Man kunne ikke se ar efter operationen.
Vi blev enige om, at jeg ville tænke lidt over mulighederne i de kommende dage og, så give ham besked om, hvad jeg beslutter mig for.
Og nu ligger jeg så i min seng og vender og vrider mig, fordi jeg ikke kan beslutte mig: Fillers ved øjnene vil måske give mig et lidt kunstigt look. Operation? Tør jeg? Jeg prøver at tænke logisk. Lægen var meget opmærksom på at betone, at jeg ikke skal ligne en 20-årig. Jeg skal se godt ud. I min optik betyder det, at jeg skal ikke fokusere på grinerynkerne, men på øjenlåget. Jeg må samle mod til en øjenlågsoperation.