Lån

Mange investeringer at vælge imellem

Hvis man tæller aktier, obligationer, fonde og investeringsforeninger sammen i verden, så har danskerne 1.000’er af muligheder, når pensionsmidlerne skal investeres. Man kan altså købe en samling danske eller udenlandske investeringsforeninger, fonde, aktier og obligationer, som kan bestå af et utal forskellige kombinationer.

Derfor er det i sagens natur nærmest umuligt at sætte sig ordentligt ind i, hvad alle de forskellige investeringer egentlig indeholder af afkastpotentiale og risici. Det gælder både, hvis man er ”almindelig” pensionsopsparer eller uddannet økonom og til daglig arbejder med stoffet.

Når det kommer til gennemsnitsrente, er jeg fristet til at henvise til et citat fra en medarbejder, som arbejder i dansk pensionsselskab, der for nylig skulle forklare mig og min kunde om afkastet på gennemsnitsrente. Medarbejderen var meget ærlig og sagde: ”jeg ved det ikke – jeg kan simpelthen ikke forklare dig det”, da spørgsmålet gik på, om den garanterede depotrente (afkastet) var et gennemsnit for hele opsparingsperioden, eller om man var garanteret en fast rente hvert år. I matematikkens verden spiller det en rolle og kan give forskellige afkast over tid. Jeg synes, det var forfriskende med ærligheden, men klogere blev vi desværre ikke.

Tabel 1 – kontorente hos Nordea Liv og Pension

Nordea Liv og Pension 2009 Fra markedsafkast til kontorente
Investeringsafkast 7,3 %
Omkostninger i forbindelse med  investeringsvirksomhed -0,2 %
Ændring i værdi af forsikringsforpligtelser 0,6 %
Pensionsafkastskat -1,4 %
Overførsel til kollektivt bonusmateriale med videre -2,1 %
Risikoforrentning for året -0,5 %
Risikoforretning overført fra skyggekonto -0,8 %
Regulering pga. Forskel i nævner -0,9 %
Kontorente efter skat 1,9 %

Tabel 2 – kontorente hos PFA

PFA 2009 Fra markedsafkast til kontorente
Investeringsafkast 6,5 %
Investeringsomkostninger -0,2 %
Ændring i værdi af forsikringsforpligtelser -0,6 %
Pensionsafkastskat -0,8 %
Overførsel til kundernes fælles bonusreserve -1,3 %
Driftsherretillæg for 2008 og 2009 -0,6 %
Omkostnings- og risikoresultat 0,0 %
Kontorente efter skat 3,0 %

Tabellerne viser, hvordan to tilfældigt udvalgte pensionsselskaber har skabt et ”markedsafkast” ved at investere og herefter de forskellige poster, der bliver trukket fra og lagt til, før der er et afkast til opsparerne ”kontorente efter skat”.

Hvis vi tager udgangspunkt i Nordea Liv & Pension, så er kontorenten afhængig af først og fremmest afkastet der bliver skabt, men derudover også omkostninger til at investere, hvor meget der bliver lagt til side til dårligere tider (eller overført fra bedre tider), omkostninger for den egenkapital som Nordea Liv & Pensions ejere stiller til rådighed og sikkerhed, og så bliver der hensat penge til de pensionsydelser, som nogle kunder er blevet lovet.

Ud over de omkostninger der ses i tabellerne, kan der i nogle selskaber også være en omkostning, når man betaler ind på sin pension. Indbetaler man eksempelvis 100.000 kan det koste 3 procent og dermed 3.000 kroner om året, som også skal trækkes fra afkastet, så det er ganske svært at gøre hele regnestykket op.

Nordea og PFA er valgt tilfældigt ud – ikke fordi jeg vurderer, at de har høje eller lave omkostninger eller har et mere eller mindre gennemskueligt produkt end andre selskaber. Faktisk skal de have den ros, at tallene var til at finde.

Men læg mærke til, at selvom Nordea har skabt det højeste afkast, så bliver depotrenten højest hos PFA. Så kunne man som kunde hæve øjenbrynene og bruge tid på at undre sig. Men når dagen er omme, gælder det for en pensionsopsparer om at gøre sin pension forståelig for at overkomme at have en smule interesse for ens fremtidige økonomi og holde omkostningerne på et minimum for at få det højest muligt afkast uden at løbe ekstra risiko. Her kan uvildig økonomisk rådgivning være til stor gavn for dig.

Vælg i stedet ETF’er og investeringsforeninger på pensionen

Når der nu er så mange muligheder at vælge imellem i hele verden, kan en opsparing med nogle billige investeringsforeninger eller udenlandske børshandlede fonde (ETF’er – står for exchange traded fund) være et glimrende alternativ. De kan krydres med danske realkreditobligationer, og her kan man som privat pensionsopsparer uden de helt store geværgreb købe enkelte obligationer uden at komme slemt til skade.

Danske realkreditobligationer har ifølge LD Invest givet små seks procent i afkast før skat fra 2000-2010, hvis vi ser bort fra minimale investeringsomkostninger. Er det afkastet fremover, må det siges at være en udmærket måde at investere sin pension på forstået på den måde, at den giver en rimeligt afkast, og hvor investeringerne er til at forstå med lave gennemskuelige omkostninger. Husk dog på, at der er kan være garantier knyttet til gennemsnitsrente i modsætning til forslagene i tabel tre med lave omkostninger.

Tabel 3 – Udenlandske fonde (ETF) og investeringsforeninger

Investering Omkostning (procent af formuen)
LD Invest Danske Obligationer 0,4 %
Sparindex DJSI World Index 0,6 %
iShares (der er flere forskellige billige fonde – ETF’er) 0,2-0,8 %
Enkelte realkreditobligationer (anslåede omk.) <0,1 %

Note: der kan tilkomme mindre handelsomkostninger

Lån penge til aktier og investeringer

Overvejer du at optage et lån til investering, så kan det både være en god og lidt farlig ting. Der kan være rigtig mange penge at tjene, hvis du kan optage et kviklån, forbrugslån eller andet form for lån til lave renter. Men husk på, at det kun er en god forretning, hvis du kan låne penge billigt, aktiekurserne går opad! Falder aktiekurserne, skal du have is i maven og holde hovedet koldt, og du skal være sikker på, at lånet ikke skal indfries, før du selv ønsker det, læs mere her www.smart-lån.dk.

Vil jeg så anbefale folk kun at købe danske realkreditobligationer på deres pension? Nej ikke som udgangspunkt, da jeg mener, at risikospredning i hele verdens værdipapirer er at foretrække, når vi taler investering. Men det kan være godt for den enkelte at få en pension, de forstår og kan overskue frem for noget, de ikke kan at gennemskue, for så er det lettere at tage stilling til, om man har investeret sin livsvigtige opsparing efter ens ønsker og behov.

Kilde: Sammenligning og oversigt DK