Sætte gang i det fysiske

man holding woman

Der er en god kemi imellem jer. I kan lide hinanden. I går i biografen sammen. På restaurant. Bruger faktisk meget tid sammen med gode samtaler. Men forholdet kommer lige som ikke videre – og det vil du egentlig gerne have sker – snart. Ok, det hænder, at I giver hinanden et ekstra kram og et kys på kinden. Men mere end det? Ikke endnu. Det er faktisk begyndt at irritere dig lidt, at der ikke sker noget. Du kan mærke, at han gerne vil røre dig. Du ved, at du gerne vil røre ved ham.

Noget skal der ske

Du må gøre noget. Der skal afklaring på det her forhold. Ellers vil du overveje at afbryde det. Du er ikke helt ung længere – og vil gerne dele dit liv med en anden. Men sex er vigtigt for dig. Og kommer I ikke længere end til et kram og et kindkys, så går det ikke. Så bliver det sådan noget med at være gode venner. Hvad kan du gøre for at få en afklaring? Ja, du ved godt, hvad du vil gøre: Invitere ham på en romantisk middag hjemme hos dig selv. Sådan en af de middage, hvor I drikker udsøgt rødvin og spiser lækkerier. Du er derfor ved at lave en liste over alle de ingredienser, du skal bruge til middagen – og alle de ting, der skal gøres inden middagen.

Skal din dildo gemmes?

Det sidste er nemt nok: Gøre rent. Få rent sengetøj på sengen. Gemme din dildo væk, så han ikke bliver forskrækket – hvis middagen ender, som du har planlagt! Der er jo nogle mænd, der bliver totalt skræmte, når piger taler om deres sexlegetøj. Og du har slet ikke været inde på dette emne under en af jeres samtaler.

Du skal selvfølgelig også lige pleje din krop ekstra godt. Neglene skal klippes, files og lakeres. Du skal dufte godt. Og ja, hvorfor ikke?

Hvad med at se på lingeri sammen?

Nu hvor du alligevel skal ind til byens centrum efter de dyre ingredienser til middagen, så kan du jo passende starte med at gå ind til den der lidt eksklusive butik og se på frækt undertøj og lingeri. Du overvejer, om han måske er en utålmodig elsker – eller om han godt kan lide at tage sig tid til at pakke sin kvinde ud – imens han kæler for hende og får hende gjort totalt varm og meget liderlig.

Du kommer til at fnise lidt over, at du sidder der og drømmer om et skønt sexliv sammen med ham. En moden kvinde, der godt ved, hvad hun selv kan lide. Du smider tanken fra dig. Dit mål i dag er, at du skal ind og købe frækt undertøj – som kan fremhæve og holde på dine former, så han kan få lov til rigtigt at se på dig.

Du trækker derfor i regnfrakken og cykler ind til centrum. Nu skal du først finde det lingeri, som du godt ved, klæder dig. Måske skal du ikke købe det i den traditionelle sorte farve. Hvad med rosa – eller virkelig blodrød? Overvejelserne er mange. Det er først, når du er nået ind til centrum, at du opdager, at du har glemt din indkøbsliste.

Scroll to Top