Kontorartikler

Er der noget bedre end at være på juleindkøb? Nej, vel? Jeg elsker det. Og ja, selvom vi kan købe alt via nettet, så bider jeg i det sure æble og cykler ind til byens centrum for at købe dem. Jeg kan godt lide at gå og se på varerne og lade mig inspirere til hvilken julegave jeg skal købe til min familie og mine venner. Der er selvfølgelig ønskesedler med links til produkter, som den eller den ønsker sig. Men jeg har det altså sådan, at jeg gerne lige vil se, om jeg kan finde et lignende eller bedre produkt end det. de ønsker sig. Undtagen når det gælder mine niecers tøjønsker. Der er det altså nemmest at bruge linket, de har sendt. Så undgår jeg sure miner over, at blusen ikke er fra det rigtige brand eller i den rigtige farve. Men det hænder jo, at sådanne varer er udsolgt. Og jeg ved ikke, hvor jeg kan ellers ville kunne finde det. Så en tur i byens fysiske forretninger er tit en redningsplanke.

Kontorforsyningen

I sidste uge var jeg inde hos forhandleren af kontorartikler. De har en stor sektion med plakater og skilte. Jeg fandt en god plakat, som jeg vil give til min veninde. Hun er lige flyttet og mangler noget på sine vægge. Jeg så også efter lamineringsmaskiner. Min datter ønsker sig en. Jeg synes, det er lidt pjattet. Men hvem kan overbevise hende om, at sådan en maskine er lidt unødvendig? Jeg kan ikke. Og jeg vil gerne gøre hende glad. Hun ønsker sig maskinen, og så skal hun da have den. Sådan er det bare. Mens jeg stod og kiggede på en lamineringsmaskine, kom der en ekspedient. Heldigvis. Jeg kunne ikke helt forstå, hvorfor der kan være så stor prisforskel. Han forklarede mig, at det har noget at gøre med, hvor tykke og store lamineringslommer, maskinerne kan tage. Nogle lommer er tykkere end andre. De kræver, at maskinen varmer materialet lidt bedre op. Andre maskiner kan laminere helt op til A3 størrelse.

Op til A4 eller?

Fint. Jeg kan udelukke maskinerne, der kan laminere store, stykker papir. Så jeg fik snævret udvalget ind til en lamineringsmaskine, der kan laminere op til A4 størrelse. Men derfra og så til at skulle vælge, hvilken af lamineringsmaskinerne jeg skulle købe, var skridtet lidt stort. Ekspedienten spurgte mig om, hvad den skal bruges til. Om den skal bruges en gang imellem eller hver dag. Det var sådan set ikke helt nemt at svare på. Jeg ved, at min datter er vild med at lave ting med papir, så jeg tænker, at hun måske vil bruge den hver dag. Men om det skal være solide lamineringer, hun vil lave, ved jeg ikke. Hun laver nok ikke menukort, der ligger på caféborde. Jeg tror mere, det er sådan noget med dekoration.

Vi blev enige om, at en lille maskine af rimelig kvalitet, som dog ikke kan klare de helt tykke lamineringslommer, måske ville være det bedste. Hun kan jo altid komme ind og bytte den, hvis den ikke er den rigtige.

Scroll to Top